Begrænset test 2024.10.12; cfd73f
Den næste æra af
Counter-Strike
begynder til sommer
Counter-Strike 2 er det største tekniske spring fremad i Counter-Strikes historie og sikrer nye funktioner og opdateringer i mange år fremover.

Alle spillets nye funktioner bliver afsløret, når det officielt udgives til sommer, men vejen til Counter-Strike 2 begynder i dag med den begrænsede test for udvalgte CS:GO-spillere. Under testperioden evaluerer vi en delmængde af funktioner, så de største problemer kan løses inden den verdensomspændende udgivelse.

Counter-Strike 2 kommer til sommer som en gratis opgradering til CS:GO. Så opbyg dit udstyr, finpuds dine evner, og forbered dig på det, der er på vej.

Læs videre for at lære om nogle af funktionerne i den begrænsede Counter-Strike 2-test.
Gamechanger
Røggranater er nu dynamiske volumetriske objekter, som interagerer med miljøet og reagerer på lys, skud og eksplosioner.
Gameplay
Røg kan nu interagere med andre gameplayelementer og skabe nye muligheder. Kugler og HE-granater kan skubbe røg og skabe kortvarige klare sigtelinjer eller udvide dækningen.
Udvider, så det fylder rum helt naturligt
Nu vil røgen sive ud af åbne døre eller knuste vinduer, bevæge sig op og ned ad trapper samt sive ind i lange gange og smelte sammen med andet røg.
Reagerer på lys
I Counter-Strike 2 interagerer røgpartikler med spillets fælles lyssystem, hvilket giver mere realistisk lys og farve.
Hvad du ser, er hvad du får
Tickfrekvensen har ikke længere betydning for bevægelse, skydning eller kastning.
Delticksopdateringer er selve kernen i Counter-Strike 2. Førhen evaluerede serveren kun spilverdenen i diskrete tidsintervaller (ticks). Takket være Counter-Strike 2's opdateringsarkitektur med delticks vil serverne vide præcist, hvornår bevægelse starter, skud affyres, og granater kastes.

Derfor vil din bevægelse og skydning, uanset tickfrekvensen, altid være lige responsiv, og dine granater vil ligeledes altid lande på den samme måde.
Dine genstende i et helt nyt lys
Bring hele dit CS:GO-inventar med dig til Counter-Strike 2. Ikke alene vil du beholde alle dine genstande, du har insamlet gennem årene, men de vil også drage fordel af belysningen og materialerne fra Source 2.

Udover at understøtte oprindelige modeller og lakeringer er alle valgbare våben blevet opdateret med højopløsningsmodeller, og nogle våbenlakeringer udnytter disse nye modeller.
Visuelle effekter i høj opløsning
Fra brugergrænsefladen til gameplay, alle visuelle effekter er blevet gentænkt.
Alle de visuelle effekter er blevet opdateret i Counter-Strike 2. Med belysnings- og partikelsystemet fra Source 2 har vand, eksplosioner, ild, røg, mundingsflammer, lysspor, træffereffekter og meget mere fået nyt udseende og ny adfærd.
Visuelle effekter
I Counter-Strike 2 er de vigtigste visuelle effekter blevet omdesignet med fokus på genkendelighed. Kugleeffekter kan nemt ses på afstand, og retningsbestemte blodpletter (som tørrer over tid) giver dig mere information, når du bevæger dig gennem verden.
Miljøeffekter
Oplev helt nye genforarbejdede eksplosioner, ild, C4-belysning m.m. Ved hjælp af Source 2-motoren og moderne hardware har miljøeffekter i Counter-Strike 2 forbedret gengivelsesnøjagtighed og bedre konsistens.
Forbedringer til brugergrænsefladen
Brugergrænsefladen i Counter-Strike 2 er blevet totalrenoveret, herunder med friske visuelle effekter i hele CS2's HUD. Disse forbedringer ser ikke bare bedre ud, de fortæller også vigtige ting om spiltilstanden.
Nøjagtig lyd
Genforarbejdet, afbalanceret og med genlyde
Lydeffekterne i Counter-Strike 2 er blevet genskabt, så de bedre afspejler det fysiske miljø, er tydeligere og udtrykker flere spiltilstande. Lydbalancen er også blevet justeret for at gøre lytteoplevelsen mere behagelig.
Mere er på vej
Den begrænsede test evaluerer kun en delmængde af Counter-Strike 2's funktioner, så de største problemer kan løses inden sommer. Men mere er på vej. Om blot nogle få måneder vil vi afsløre alle detaljerne om Counter-Strike 2, og vi kan ikke vente med at dele det med dig.